Kystvej 55, 6200 Aabenraa 7462 8985 4042 3346 asc@aabenraa-sejlclub.dk Man - søndag 8.00 - 9.00 og 15.00 -16.00

Information om sejlerskolen

 

Sejlads i sejlbåd

Sejlads og sejlsport er for mange sejlere en livsstil. En sejlbåd kan bruges til både korte ture i nærområdet, længere ferieture rundt i Danmark eller sågar til en jordomsejling.

Om bord styres og manøvreres sejlbåden af en besætning, hvor mindst et par stykker skal have sejlerfaring.

 

Er en sejlbåd noget for mig ?

Sejlerskolen_Duo.jpgSom sejler dyrker du et aktivt fritidsliv, som forudsætter, at du kan lide at være udendørs.

På en sejlbåd kan du for alvor koble af fra hverdagen, mens du nyder roen og ikke mindst friheden på vandet – eller bliver udfordret af elementerne.

Du skal interessere dig for planlægning, navigation, vind og   vejr, samt kunne være sammen med andre på et lille område.

At sejle er en fantastisk fritidsaktivitet, hvor familien kan være sammen

 

 

 

 

 

 

Er det farligt at sejle ?

Sejlerskolen udBBNej – når man bliver oplært som sejler eller går til sejlsport i en sejlklub, er der dygtige instruktører, der er uddannet til at instruere med fokus på sikkerhed.

Og ikke mindst i starten fokuseres der på tryghed for nye sejlere, så man lige fra begyndelsen af sit sejlerliv lærer at samarbejde og hjælpe hinanden – og efterhånden som man opnår mere erfaring, bliver man også i stand til, at vurdere sine egne evner i forhold til vind og vejr.

På sejlerskolen lærer man at håndtere en sejlbåd, men også om vind- og vejrforhold,  og man træner ”mand over bord manøvrer”

Den praktiske del på vandet kan så suppleres med teoretisk undervisning til Duelighedsbeviset, hvor man lærer alt om navigation, farvandsafmærkninger, lyd- og lys signaler m.v.

 

Sejlerskolen udBB

Hvordan lærer jeg at sejle ?

Sejlerskolen i Aabenraa Sejl Club tilbyder undervisning for voksne nybegyndere, der ønsker at lære at sejle og manøvrere en sejlbåd.

Et fast hold sammensættes typisk af 3-4 nye sejlere samt en instruktør fra klubben. Undervisningen foregår i bådene på Aabenraa fjord, hvor man i en sæson sejler en aften pr. uge i cirka to timer.  Undervisningen starter den første uge i maj og kører frem til slutningen af september (der holdes pause på cirka 4 uger i ferietiden)

 Bro

Sejlerskolen i Aabenraa Sejl Club har flere tilbud:    

Niveau 1: henvender sig til nybegyndere med fokus på den grundlæggende viden om sejlads og håndtering af en sejlbåd – samt kendskab til vind og vejr og sikkerhed til søs

Niveau 2: er rettet med den lidt mere erfarne sejler, eller sejlere der har fuldført Niveau 2

Kapsejlads: er et tilbud til øvede sejlere, der enten gerne vil lære at sejle kapsejlads, eller sejlere med kapsejladserfaring, som gerne vil sejle kapsejlads med andre i en moderne sportsbåd med genakker. Fokus er her på bådoptimering, trim, kapsejladsteknik og samarbejde.

 

Lektioner

Der sejles en gang om ugen – mandag, tirsdag, onsdag og torsdag med start kl. 18.00 og slut ca. kl. 20.00.

Det tilstræbes at holdene sammensættes således, at eleverne har nogenlunde samme baggrund.

Der undervises i klubbens to J80 både – en moderne sportsbåd med et stort og funktionelt cockpit. Udover instruktøren er der plads til 4 elever pr. båd.

Kapsejladsholdene sejler hele sæsonen på tirsdage eller torsdage.

 

Priser 

Deltagergebyr se:  Prisliste sejlerskole 

Kursusgebyret inkluderer kursusmaterialer samt medlemskab af klubben gældende i hele undervisningsperioden.  

Medlemskabet er afgørende for forsikringen ved sejlads i klubbens både, og gebyret skal derfor være betalt inden første sejladsaften.

Medlemmer kan frit bruge klubbens faciliteter (toiletter, køkken m.v.)  Dørkode udleveres ved sæsonstart.

Der er redningsveste ombord til alle deltagere.

 

Tilmelding/spørgsmål

 Hvis du er noteret op som interesseret, vil du blive indkaldt til informationsmøde, som typisk afholdes i begyndelsen af april måned.

Ved afslutningen af mødet skal du så beslutte, om du ønsker at deltage.

Kort tid efter mødet samler vi tilmeldingerne og sætter holdene

 

Du skal først betale gebyret, når du har fået bekræftet, at du er optaget på et hold, og du vil modtage besked om, hvordan du betaler.

Start derfor med at sende en mail til sejlerskolen med oplysninger om navn, adresse, tlf. nummer. Herudover er du velkommen til at oplyse:

- om du er nybegynder eller om du har en smule erfaring, og i så tilfælde hvor meget

- hvilke ugedage (aftener) du bedste kan sejle…evt. med flere muligheder (1. – 2. – 3. prioritet)

Mailadresse:  Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Link til betaling for deltagelse i sejlerskolen.

Databeskyttelse: der henvises til siden ”privatpolitik” der beskriver grundlaget for klubbens persondatahåndtering.

Instruktører: