Aabenraa Sejl Club Kontakt Kystvej 55 - 6200 Aabenraa - Tlf. 74 62 89 85     
Velkommen 
Klubben 
Sejlerskolen
Jollesejler
Tursejlads
Kapsejlads
Havnen

Gæster

Intens vinter

Siden generalforsamlingen i december har Kong Vinter for alvor vist syn styrke med en intensitet, vi ikke har set i mange år. Isen ligger tyk og tungt i vores havn, smukt ser det ud, men tilsvarende hårdt er det for vores broer og agterpæle. Hvad status er efter denne hård vinter er endnu ukendt, men der er helt sikkert langt flere pæle mv. som dette forår skal skiftes, rettes op m.v.

Vinteren har også budt på intenst arbejde i udvalg og bestyrelse. Alle udvalg har været aktive med planlægningen af den kommende sæson og de opgaver den byder på. Bestyrelsen har ligeledes været aktiv og flittig med planlægning af "ASC i 2017" og den løbende drift. Jeg vil gerne takke alle udvalgs- og bestyrelsesmedlemmer for en god indsats og et flot arbejde!

Nu kommer foråret så

Og vi skal til at have arbejdstøjet på. Bådene skal gøres klar og shines op - men på grund af den hårde og kolde vinter vil søsætningerne dette år blive lidt senere end sædvanligt - første søsætning bliver den 17. og 18. april.

Når al sne og is er væk vil der også være behov for klargøring af havnens arealer. Havneudvalget indkalder andetsteds i bladet til arbejdsweekend og jeg håber, at der vil være mange medlemmer som sætter dagen af for at være med til at rydde op på klubbens arealer og gøre dem præsentable til sæsonen.

Foråret sætter også for alvor gang i projektet "ASC i 2017" med workshoppen den 14. marts - se længere inde i bladet for yderligere omtale af denne workshop. På baggrund af resultaterne fra workshoppen arbejdes der nu videre i bestyrelsen og ledergruppen på at få konkretiseret de mange spændende input og forslag/ønsker. Denne bearbejdning vil senere på foråret resultere i 2 konkrete forslag på, hvorledes tankerne og visionerne fra den 14. marts kan realiseres. Det bliver spændende at præsentere jer alle for dette, når vi kommer så langt.

Nye omklædningsfaciliteter

Som nogle måske har læst i avisen, har Aabenraa Kommune via kvalitetsfondsmidlerne tildelt Aabenraa Sejl Club DKK 1,5 millioner til opførelse af nye omklædningsrum ved juniorafdelingen. Lobbyarbejdet for dette blev allerede påbegyndt i sidste bestyrelses år og nu har arbejdet altså båret frugt. Arkitekt Ole Weile er involveret og kommet med forslag til, hvorledes omklædningsrummene skal se ud og nu skal vi til at have det helt præcist fastlagt. En ting står helt fast: de nye faciliteter står klar senest ved udgangen af dette år - det er nemlig en betingelse for at få midlerne fra kvalitetsfonden.

Nyt udvalg søges

Kommunikation medlemmer i mellem, fra udvalg til bestyrelse, bestyrelse til medlemmer kan være en vanskelig øvelse. I bestyrelsen vil vi gerne skabe bedre rammer og betingelser for denne kommunikation og i den forbindelse ser vi vores hjemmeside som et helt centralt element. Vi ønsker ganske enkelt betydeligt større fokus på vores hjemmeside og udviklingen af denne som kommunikationsplatform og som en del af klubbens ansigt ud ad til. Derfor forsøger vi nu at få oprettet et WEB udvalg, som annonceret andet steds i bladet. Vi håber, at der sidder nogle medlemmer ude i klubben, som har tid, lyst og evner til at påtage sig denne meget vigtige opgave.

I ønskes alle en vellykket forårsklargøring, god søsætning og en herlig velfortjent første tur på vandet.

Opdateret d. 18.03.2010
Peter Maindal
formand

 

Links til:

Forum

Takstbladet

Bestyrelsen

Vedtægter

Historie

Indmeldelse i klubben

Udmeldelse

Betalingsservice online tilmelding

 

 

      copyright © 2002