Aabenraa Sejl Club Kontakt Kystvej 55 - 6200 Aabenraa - Tlf. 74 62 89 85     
Velkommen 
Klubben 
Sejlerskolen
Jollesejler
Tursejlads
Kapsejlads
Havnen

Gæster

Måletrim

Checkliste for din båds tilstand for måling. (Se evt. www.websejler.dk for yderligere info)

Målekondition ved måling i vandet og ved vejning:

1. Alle tanke og hulrum skal være tomme, dog må der være indtil 10 liter brændstof i brændstoftanken.

2. Påhængsmotor må ikke være ombord.

3. Intet løst udstyr må være ombord (fx hynder, reservesejl, redningsflåde, slæbejolle, beklædning, fødevarer eller andre varer, kogegrej, køjetøj, spisebord og lignende).

4. Ét stel sejl skal være ombord [dvs. 1 storsejl, 1 krydsfok, 1 genua (hvis genua føres) og 1 spiler (symmetrisk eller asymmetrisk)].

5. Alt andet nødvendigt udstyr i henhold til RRS 51 skal være ombord (dvs. luger, trapper, dørk, rundholter, anker med tov og kæde, fendere, skøder, fortøjningstovværk, fald osv.).

6. Alt "løst udstyr" nævnt i pkt. 4 og 5 skal placeres på dørken i kahytten agten for masten, dog højst 1.50 m agten for masten.

7. Mastehældningen skal være sat agter over til sin normale justeringsposition. Mastehældningen må aldrig være sat foran for sin lodrette position.

8. Al stående rig skal være tot.

9. Al løbende rig skal være slæk.

10 .Bommen skal placeres i sin laveste position, vinkelret på masten (se afsnit 4.2.2), i bådens centerplan og sikret mod bevægelse.

11. Spilerstage(r) skal stuves i normal position.

12. Sænkekølen skal være helt nede og låst (også ved kapsejlads).

13. Ingen person må være ombord under flydemålingen.

14. Enhver form for udstyr med stor vægt (fx indenbordsballast, batterier og lignende) skal være sikkert fastgjort (indglasset eller fastboltet) og være noteret på målebrevet med angivelse af vægt og afstand fra stævn.

1.4 Ansvar
DS og klubberne påtager sig intet som helst økonomisk ansvar i forbindelse med udstedelse af målebrev/klassebevis, ej heller for eventuelle fejltagelser eller forsømmelser fra DS', Teknisk Udvalgs eller målerens side.

Priser for måling af sejl og båd (Excl. Dansk Sejl Union)


Komplet måling (rig, sejl, skrog og vejning*) 250
Komplet standardmåling   (rig, sejl og fribord) 175
Komplet skrogmåling 165
Rig og sejlmåling   125
Alle sejl  100
1 sejl 50 
Få ændringer på skrog og rig 50
Vejning *)   50 



Måling aftales med ASC' s målere:  Harald Christensen, tlf. 74 62 95 95
                                                    Bjarne Jørgensen,    tlf. 74 62 89 05

*) Ved vejning aftales kranpris og tidspunkt med kranfører, tlf. 74 62 89 85 (kontor)

Et nyt målebrev koster 300 kr. til Dansk Sejl Union

Der anvendes en sejlknap pr sejl a' 50 kr. til Dansk Sejl Union

Nye sejl måles og får isat knap hos autoriseret sejlmager.

Forinden måling af skrog og vejning bedes båden bragt i måleklar tilstand. Se måletrim ovenfor.

Ved evt. vejning skal vægten rekvireres hos Tage Jensen  på tlf. 74 58 45 25

Afregning foretages via giro. Pengene går ubeskåret til ASC.

31/3-03 Hans Granlie

      copyright © 2002