Aabenraa By & Aabenraa Sejl Club (ASC)

Aabenraa Lystbådehavn ligger inderst i Aabenraa Fjord i den sydvestlige ende af Lillebælt. Fjordens beskyttede beliggenhed byder på roligt farvand ved vestlige vinde og er således et perfekt mål, også i uroligt vejr. Havnen er stor med plads til 330 både, og gæster er altid velkomne. Det er billigt at ligge som gæst i ASC, er din båd under 12 meter koster det kun 125 DKK. Yderligere information om priser og rabatter fremgår af takstbladet.

Den gamle købstad Aabenraa med masser af indkøbsmuligheder byder også på smukke bygninger både i og udenfor gågaden. Byen er en Danmarks ældste søfartsbyer, hvilket illustreres af de tre makreller i byvåbenet. Byen udviklede sig fra fiskerleje til søfartsby og var hjemhavn for skibe, som sejlede på de syv verdenshave.

Når du sejler ind i lystbådehavnen, så finder du Aabenraa Sejl Club's nye øst-vest vendte flydebroer til bagbord. Oppe ved klubhuset, ved Bro F, er der gæstepladser. Men ellers må man lægge sig på alle pladser hvor skiltet er vendt til grønt.

Vi har også stadig få ledige pladser, så hvis du står og mangler en plads til din båd, så kontakt vores havnepersonale.

bykort

Aabenraa Turistbureau

http://www.visitaabenraa.dk/

Du kan også finde os på Marinaguide.dk

kort_havn-asc

bykort stort


Vis stort kort

Hvis du køber ny båd:

I forbindelse med køb af ny båd, især en større båd, vil det være en god ide at kontakte havnekontoret, da det er begrænset hvor mange brede pladser vi råder over. 

Det samme gælder,hvis man ligger med to både. Det skal meddeles havnekontoret, så det kan blive registreret og afregnet korrekt.

Betaling af Diesel.

Der er monteret nyt betalingssystem ved dieselstanderen. Der skal betales med kort, som kan købes i Cash-Loader eller på havnekontoret. Det gamle system kan ikke længere benyttes

Vigtigt: Når kortet sættes i automaten, bliver der automatisk trukket for den første liter. Så når kortet er sat i, så lad det sidde i, til tankningen er færdig


1. Enhver bådejer er ansvarlig for sit stativ
2. Alle bådstativer skal godkendes af havneudvalget
3. Havneudvalgets godkendelse må ikke forveksles med forsikringens krav.
4. Bådstativer skal anbringes på de anviste pladser inden optagning.
5. Bådstativer skal fjernes straks efter søsætning.
6. Kun stativer der kan klappes sammen og stables kan sommer
    opbevares på Aabenraa Sejl Clubs område (se punkt 7)
7. Kun vogne og stativer, der den 9. december 1998 var i brud og
   var placeret på Aabenraa Sejl Clubs område ved Kystvej, kan
   fremover sommeropbevares på Aabenraa Sejl Clubs areal ved Kystvej.

  På generalforsamlingen den 9. december 1998 blev det besluttet, at havneudvalgets opstramning af regulativet vedrørende sommeropbevaring af stativer, der ikke kunne stables samt vogne, skulle trækkes tilbage. 
  Konsekvensen af beslutningen er, at de vogne og stativer, der var på Aabenraa Sejl Clubs areal ved Kystvej den 9. december 1998, også fremover kan sommeropbevares på Aabenraa Sejl Clubs havneareal.

Ovenstående regulativ er gældende fra den 9. december 1998.