Udskriv

Hvad?

Fra 14.05.2018 er det hidtidige betalingsautomat afløst af et nyt kontant-frit system, hvor man køber sine ydelser med Dankort/kreditkort fra en PC eller telefon/tablet.
Samtidig er det hidtidige system af kodelåse og nøgler til klubhus, toilet og bad afløst af et nyt system, som bygger på individuelle pin-koder.

Afløsningen for både betalingsautomaten og kodelåsene hedder TallyKey, som kan håndtere både betaling og pinkoder til diverse nyopsatte kodelåse ... herunder også bommen til autocamperpladsen.

Hvorfor?

Baggrunden for at udskifte de gamle kodelåse og betalingsautomat bunder i, at det er administrativt tungt, besværligt og dyrt at "fodre" den gamle betalingsautomat med byttepenge, og vi har længe ønsket os et betalingssystem, hvor vi kan undvære den tunge mønt-håndtering.

Samtidig må vi sande, at de gamle dørkode-låse var ved at være udslidte og har længe trængt til udskiftning.

Hvem?

Fornyelsen af kodelåse og betalingsautomat berører samtlige havnens og camperpladsens brugere - både gæster og medlemmer samt ansatte og servicemontører, som har behov for adgang til klubbens faciliteter.

Hvordan?

  1. Medlemmer:
    Kassereren laver et udtræk af medlemsdatabasen, som indeholder medlemmernes navne, mobiltlf.nummer og email-adresse.  Dette udtræk lægges ind i TallyWeb, som tildeler hvert medlem en individuel pinkode, som bliver tilsendt til den anviste mail-adresse.
    Denne pinkode skal fremover bruges, når man ønsker adgang til faciliteter med de nye kodelåse.
    Denne "medlems-pinkode" virker i 1 sæson, hvorefter koden udløber, og man må logge ind for at generere en ny kode.
     
  2. Gæster:
    Medlemmer og gæster, som køber sig til ydelser/faciliteter, skal bruge TallyWeb-systemet, som der findes link til på hjemmesiden.  I TallyWeb kan man købe overnatning/gæsteplads samt adgang til brusebad, vaskemaskine og tørretumbler.
    Når man (i TallyWeb) har købt og betalt adgang til de ønskede faciliteter, får man tilsendt en kvittering samt en pinkode, der virker i den periode, man har betalt for.

Hvornår?

Fra ca. slutningen af maj måned - og når vi får oprettet klubbens medlemmer i TallyWeb-systemet - og alle får oplyst deres nye pinkode - så "går vi i luften" med systemet.

Havnens personale er undervist i brugen af TallyKey, og står naturligvis til rådighed med hjælp og vejledning.

Husk din pinkode!
... og nyd, at du ikke længere skal have en fysisk nøgle med dig, hver gang du besøger klubben.

Bestyrelsen