Udskriv

lr at sejle 1

lr at sejle 3

lr at sejle 4

Aabenraa Sejl Club tilbyder

Aabenraa Sejl Club har som målsætning at lære børn at sejle, styrke deres sociale udvikling samt give dem færdigheder til deltagelse i kapsejlads, hvis de har lyst.

Færdigheder på vandet søges opnået ved kvalificeret undervisning på land og vand som skal give børnene tryghed og glæde ved at sejle. I den videre udvikling tages der hensyn til den enkeltes udvikling i både alsidighed og den sportslige aspekt.

Arbejdet i juniorafdelingen hviler på frivilligt arbejde fra klubbens og forældrenes side. Juniorudvalget som leder afdelingen, består af de unges forældre og referer til ASC bestyrelsen.

lr at sejle 5 

Hvordan

Er du mellem 8-12 år sejler du typisk i en Optimistjolle og er du mellem 12-15 år sejler du typisk en Tera jolle

Du skal kunne svømme ca. 200 meter med svømmevest. Det er dine forældres accept, der er gældende. Især i de første år er det vigtigt, at de helt unge får en stærk støtte fra både mor og far.

I sommerhalvåret trænes/sejles der mandag og onsdag fra 18:00 - 20:00. Vi mødes ved pige- og drenge omklædningsrummene, hvor en træner vil være klar til at tage imod dig og dine forældre. Afslutningsvis er der skippermøde og socialt samvær. Om vinteren er der teoriundervisning samt sejlads for de øvede.

De første tre gange man kommer til træning koster det ikke noget. Du skal som ny sejler være påklædt så det svarer til vejret på vandet. Klubben stiller sejlergrej, svømmevest og våddragt til rådighed.

Sikkerhed går forud for alt andet. Der sejles altid med minimum svømmevest og kun når vejret tillader det. Der vil være ledsagerbåde og trænere som følger sejlerne på vandet. Bådene er udstyret med VHF-radio så der til stadighed er kontakt til en brovagt (forældre) med VHF på land.

Skulle du have lyst til at sejle koster det et årskontingent samt leje af en begynderjolle - se priserne under takstblad. Vest og påklædning må man selv anskaffe sig. Din træner kan henvise til udstyrsforretning.

Trænerstaben består af såvel voksne (forældre med sejlererfaring) og unge erfarende jollesejlere.

Alle trænere er uddannet gennem Dansk Sejlunions instruktør kurser.

Arbejdet i juniorafdelingen bygger på frivilligt arbejde, derfor er det vigtigt at alle forældre bidrager med involvering i aktivitetsplanlægning, opsyn, forplejning, transport og vedligeholdelse af grej.

I Lillebælt sydkreds afholdes der hvert år fire stævner som alle kan deltage i. Lige når skolerne starter sommerferie afholdes der sommerlejr med deltagelse af sejlere, forældre og deres søskende.

Løbende information sikres via facebook, E-mail samt Mobilnummer -> SMS

Mere uddybende information finder de på denne hjemmeside.

Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
facebook logo 

lr at sejle 2